Indboforsikring

En indboforsikring er en forsikring som dækker alle dine ejendele i dit hjem. Forsikringen dækker som udgangspunkt dine, din samlever/ægtefælles og dine hjemmeboende børns ejendele.
Indboforsikringen kommer typisk som en pakkeløsning, som udover dækning af dit indbo, også indebærer en Ansvarsforsikring og Retshjælpsforsikring.

A-Forsikring.dk anbefaler:

3 tilbud på Indboforsikring – Gratis

Du udfylder kun én formular, men den sendes til flere forskellige forsikringsselskaber.

Selskaberne ved at de skal tilbyde dig den bedste pris første gang. De ved nemlig, at du også får tilbud fra andre samtidig.

Klik her for at udfylde formularen om indboforsikring hos Tjenestetorvet.

Indboforsikring bliver også kaldt hjemforsikring, basisforsikring, familieforsikring og meget andet, men indboforsikring er det mest anvendte begreb.
Hvad og hvor dækker forsikringen?

En indboforsikring er dækningsmæssigt ret omfattende, og derfor kan der ofte opstå tvivl om hvad den dækker, og hvor?
Forsikring & Pension, som er forsikringsselskabernes brancheorganisation, skriver at følgende er og skal være dækket af en indboforsikring ift. fællesbestemmelserne:

Hvor dækker forsikringen af indbo?

God og Billig indboforsikring Indboforsikring

  • Alle genstande i din helårsbolig.
  • I en kundeboks, i bank eller sparekasse.
  • Alle dine genstande som du har medbragt til f.eks. et sommerhus eller i en campingvogn, men kun når du/den forsikrede opholder sig der. Dine genstande er dog dækket i et ubeboet fritidshus mellem 1. Juni og 31. August.
  • Genstande som befinder sig midlertidigt udenfor det dækkede sted, i op til 12 måneder.
  • Genstande som du har købt, men som ikke befinder sig i dit hjem indenfor de første to måneder er også dækket. Ligeledes er genstande med henblik på salg, som befinder sig udenfor dit hjem også dækket i op til to måneder.
  • Dine opmagasinerede genstande (f.eks. lagerhotel), er også dækket hvis dit forsikringsselskab har godkendt opmagasineringen. Penge og værdigenstande er dog ikke dækket i dette tilfælde.
  • Hvis du flytter fra en bopæl til en anden, er begge bopæle dækket i op til en måned.

Din forsikring dækker alle de genstande som tilhører den forsikrede person(dig eller et familiemedlem), eller genstande som du bærer risikoen for. Det defineres som ejendele der hører naturligt til i dit hjem. Her er ting som hobbyudstyr, haveredskaber, campingudstyr også inkluderet/dækket.
Det er dog vigtigt at understrege at der ikke kan generaliseres på dette punkt, og derfor er det vigtigt at du er opmærksom på hvad der er dækket i lige præcis det forsikringstilbud du får tilsendt, og for den sags skyld også i policen for den indboforsikring du allerede har.
En mere dybdegående beskrivelse af hvad en forsikring af indbo dækker, kan du finde lige her.

Forsikringssum

En meget væsentligt faktor som er vigtig at redegøre for når der er tale om indboforsikring er forsikringssummen. Forsikringssummen er ganske enkelt det beløb som du er “dækket ind under”. Forsikringssummen skal derfor altid minimum svare til den samlede værdi af dit indbo. Har du vurderet dit samlede indbo til 500.000 kr. er det derfor selv sagt vigtigt at forsikringssummen er minimum samme beløb, og gerne et stykke over, for en sikkerheds skyld. Du er, som forsikringstager, selv ansvarlig for at forsikringssummen er høj nok.

Ting du bør være opmærksom på når du køber indboforsikring

- Selvrisiko.
Har du en forsikring med en selvrisiko betyder det at du skal over et bestemt beløb før forsikringen dækker. Er din selvrisiko eksempelvis på 1500 kr., skal du selv betale 1500 kr. af din skade, mens forsikringsselskabet dækker alt derover. Har du f.eks. lidt et tab på 20.000 kr., skal du selv dække 1500 kr. af tabet.
Du kan selv fastsætte din selvrisiko ift. hvor meget du vil betale i præmiesum (prisen på forsikringen). Jo lavere selvrisiko du ønsker, des højere vil din præmiesum blive.

- Tillægsdækning.
En indboforsikring dækker typisk ikke ting som cykler. Hvis du vil have din cykel med i indboforsikringen er det derfor vigtigt at du gør forsikringsselskabet opmærksomme på dette, hvilket også vil betyde en større præmiesum. Vær også opmærksom på din selvrisiko i denne sammenhæng. Er din cykel 2000 kr. Værd, kan det typisk ikke betale sig at inkludere den, hvis din selvrisiko er på 1500 kr. Har du derimod en cykel til 10.000 kr., er det måske en god ide at få den forsikret under indboforsikringen.

Husk at have beviser hvis uheldet er ude

Husk at gem beviser til din indboforsikring 195x300 IndboforsikringFor at du kan få dækket et tab af ejendele, er det meget vigtigt at du kan bevise at du har ejet genstanden/genstandende.
Eksempel: Du kommer hjem fra ferie og opdager at der har været indbrud i dit hus. Du har mistet et tv, to computere, en computerskærm og smykker. Du vil selvfølgelig gerne have dette tab erstattet, og det er netop derfor du har tegnet (købt) din indboforsikring. For at undgå problemer med dit forsikringsselskab og for at få hele processen til at løbe så smertefrit som muligt, er det vigtigt at du kan bevise, at du har ejet de genstande som du har mistet. Derfor er det en rigtig god ide, først og fremmest, at gemme kvitteringer på de genstande, som du har en kvittering på. Derudover vil forsikringsselskabet også sætte stor pris på billeder som beviser at de pågældende genstande har stået i dit hjem. Med moderne teknologi er det hurtigt at tage nogle digitale billeder og gemme dem et sted på internettet, f.eks. her (link til relevant side). Et måske bedre alternativ er at gemme billederne i en bankboks. Derudover er jeg blevet bekendt med at flere danske forsikringsselskaber tilbyder at opbevare ”bevismaterialet” for dig, hvis du ønsker det.
Pointen er at der desværre er rigtig mange som svindler med forsikring, og pga. dem er det vigtigt at du altid kan bevise at dit tab er sandt og erstatningsberettiget.

Billig indboforsikring – hvilke faktorer spiller ind?

Når du skal ud og forhandle ny indboforsikring er der flere faktorer som spiller ind i prissætningen. Som du nok allerede har regnet ud, så bliver din forsikringspræmie (pris) også højere hvis du nedjustere din selvrisiko, forøge forsikringssummen, eller en kombination af begge dele.
Derudover fastsætter forsikringsselskaberne blandt andet også, forsikringspræmien, ud fra din historik, livssituation og bopæl. Med historik menes der om du tidligere har haft denne type forsikring hos andre selskaber og hvilken skadeshistorie du har hos dem.
Med livssituation menes der om du f.eks. bor alene eller har en større familie. Jo flere personer indboforsikringen skal dække, jo højere vil præmien også være.
Sidst men ikke mindst er din bopæl også af høj betydning. Bor du eksempelvis i et område hvor sandsynligheden for indbrud er meget høj, vil din forsikringspræmie være højere end hvis du omvendt bor i et område med meget lav sandsynlighed for indbrud.

Inkluderet – Ansvarsforsikring og Retshjælpsforsikring

Som jeg nævnte kort øverst på denne side, så inkluderer langt de fleste indboforsikringer, også en ansvars- og retshjælpsforsikring.

En ansvarsforsikring dækker det ansvar som en families medlemmer kan bliver stillet overfor, ved tilfælde hvor vedkommende har forvoldt skade på en anden person eller dennes ejendele.
Det vil sige at ansvarsforsikringen dækker et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med forvoldt skade på andre eller andres ejendele. Du kan læse mere om ansvarsforsikring her.

En retshjælpsforsikring dækker visse private retssager. For at gøre brug at din retshjælpsforsikring, kræver det at du i forbindelse med retssagen eller søgsmålet henvender dig til en advokat, som derfra vurderer om det er noget din forsikring dækker, og det er derfra også hans opgave at tage kontakten til din forsikringsselskab. Du kan læse mere om retshjælpsforsikring her.

Held og lykke med at finde den helt rette indboforsikring!

A-Forsikring.dk anbefaler:

3 tilbud på Indboforsikring – Gratis

Du udfylder kun én formular, men den sendes til flere forskellige forsikringsselskaber.

Selskaberne ved at de skal tilbyde dig den bedste pris første gang. De ved nemlig, at du også får tilbud fra andre samtidig.

Klik her for at udfylde formularen om indboforsikring hos Tjenestetorvet.

VN:F [1.9.13_1145]
Bedøm artikel:
Rating: 4.6/5 (5 votes cast)
Indboforsikring, 4.6 out of 5 based on 5 ratings

4 kommentarer

  1. Ziona Gredy - 19. april 2011 12:27

    Jeg vil gerne få billig tilbud for hjemmesikring, mvh, Ziona Gredy

    Svar
  2. Lasse - 26. april 2011 19:34

    Hej Ziona.

    For at få tilbud på en billig indboforsikring/hjemmeforsikring, skal du kontakte forsikringsselskaberne. Det er den eneste måde du kan få et reelt billede af hvad du skal betale for en forsikring som passer til dine behov, med de priser vi har i år.

    Svar
  3. Jonas Bjerg - 12. september 2011 20:04

    Hej! Jeg er ung studerende i Århus, som har indset at jeg skal have en indboforsikring. Denne side har hjulpet mig rigtig meget, i forhold til at forstå hvordan og hvornår den dækker, og hvorfor en indboforsikring er så utrolig vigtig…. Det er først gået op for mig nu :-)

    Anyways – hvis jeg køber en indboforsirking, dækker den så også min værelseskammerat?

    Svar
  4. Kristian - 6. oktober 2011 06:14

    Hej,

    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke har kunne finde svar på andetsteds, så nu prøver jeg her. Jeg har lige lagt vandbaseret gulvvarme i min lejlighed på 3. sal. Jeg har ikke installeret det endnu. Det er godkendt af bygge og teknik. Vil høre hvordan jeg står, hvis der skulle gå hul på et rør? Er det ejendommens kaskoforsikring, eller min indbo??

    På forhånd tak

    Svar

Skriv en kommentar:

Copyright www.a-forsikring.dk